På Københavns nye discountbar Billy Booze kan du altid få skænket billige drikkevarer, og holde en super fest. Stedet er ikke vanvittigt stort, men der er altid plads til den gode stemning. Dansegulvet gløder og øllet skummer helt til klokken 05.00. Gæsterne er med forskellighed med til at skabe et anderledes diskotek, hvor alle deler passionen om at feste på lavbudget.
Dette gøres under forholdsvis ukendte DJ’s, som alligevel gør det rigtig fint synes jeg! De gule skilte og logoet signalerer naturligvis at stedets absolutte kæphest er priserne – de er nemlig lavere en nogen som helst andre steder i København. Man kan få fadøl for 10 kroner og for 15 kroner kan man købe drinks med 2 cl sjusser i.
Flere og flere er som mig træt at alle de dyre klubber som tager alt for mange penge for både drinks og indgang. Virkelig anbefalelsesværdigt sted at give den gas med sine venner og veninder hvis man stadigvæk gerne vil have råd til en hotdog og en taxa hjem når solen står op. Personalet er altid søde og smilende, og stemningen er venlig og behagelig.
Man kan både spille bordfodbold og ryge indendørs (i rygerum), og indretningen er overraskende pæn, konceptet taget i betragtning. Hvis du heller ikke gider at bruge en formue hver weekend, så tag på Billy Booze og brug din SU eller dine sparekroner, så får du langt mere for dine penge. Du kan som 18 årig komme ind både torsdag, fredag og lørdag, men husk billedlegitimationen!
Så spar dig selv for at blive flået på de dyre diskoteker i København og få stemning og sprut for næsten ingen penge og selvfølgelig altid gratis entré! Jeg har været der nogle gange, og det bliver bestemt ikke sidste gang denne weekend! Det kan være vi ses på Billy Booze!
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.